Vejledninger til KKDK-profilen

Se hvordan du opretter indhold på kk.dk og andre sites på KKDK-profilen.

FAQ til KKDK-profilen

Vis alle

Hvordan fungerer kloner?

Hvis du har rettighederne, kan du klone sektionsside og indholdsside. Klonen vil indeholde alle de samme indholdselementer som den side, du kloner.
Paragrafelementerne, der klones vil være tomme. Det betyder, at når du forsøger at gemme din nye klon, skal du enten slette de tomme paragrafelementer eller udfylde dem ved eksempelvis at tilføje billede, fil eller videolink før siden kan gemmes. 

Placering i menu og beskrivelse vil derimod ikke blive klonet, da den nye side ikke kan ligge samme sted i menuen.

Når du har klonet en side og publiceret den er det en ny side (sin egen node), og vil ikke blive opdateret, når de opdaterer den oprindelige (klonede) side.

Skal alle sektionssider, som er et menupunkt menuen (drill-menu eller navigationselement), have en beskrivelse?

Ud fra et brugervenlighedsperspektiv anbefales det i reglen at udfylde ”Beskrivelse” under ”Menu” i højresidemenuen. Det er en hjælpetekst, som kan støtte brugerne, hvis der er tvivl om, hvad menupunktet indeholder. Men der kan være undtagelser for reglen, fx hvis titlen på menupunktet i sig selv beskriver alt indholdet på en måde, så brugerne ikke er i tvivl.

Det er ikke obligatorisk at give siden en beskrivelse, og det giver ikke en SEO-mæssig værdi, da Manchet er det som automatisk bliver brugt som description over for eksterne søgemaskiner.

Som udgangspunkt skal det enten være alle eller ingen menupunkter, der har udfyld beskrivelse.

Kan man i ”Relateret indhold” på indholdssiden indsætte links til eksterne sider?

Nej, der kan kun indsættes links til interne sider i indholdselementet Relateret indhold.

Hvis man vil sætte eksterne links på indholdssider, kan man bruge faktaboksen. Hvis man vil linke eksternt fra en sektionsside, kan man gøre det via et teaser element (teasergrid eller teaserkomponent).

Hvis man ændrer titlen på en side, ændrer URL’en sig så også?

Ja, men det kræver, at man lægger siden i menu igen. Dvs. at man skal fjerne hakket fra ”Tilføj til navigation/menu” under Menu i højresidemenuen og sætte det igen. Menuplaceringen huskes, så siden er stadig placeret det oprindelige sted i menuen.

Tjek derefter, at URL'en er opdateret til sidens nye titel.

Hvornår skal jeg benytte ”Beskær billede”?

Du skal altid benytte ”Beskær billede”, hvis du benytter et billede som ikke har den anbefalede størrelse.

Forside – Hero
Minimumsstørrelse for billede: B: 1920 x H: 554

Forside – Teaser grid
Minimumsstørrelse for billede m. to spalter: B: 512 x H: 383
Minimumsstørrelse for billede m. tre spalter: B: 323 x H: 246

Forside – Teaser komponent
Minimumsstørrelse for billede m. en spalter: B: 788 x H: 528
Minimumsstørrelse for billede m. to spalter: B: 1920 x H: 552

Indholdsside – Top billede
Minimumsstørrelse for billede: B: 1920 x H: 552

Indholdsside – Almindeligt billede
Minimumsstørrelse for billede: B: 689 x H: 517

Hvis man uploader et større billede som Topbillede på en indholdsside, fx 1920 x 1280 pixels, og undlader at beskære billedet, vil det ikke blive vist pænt, da systemet viser billedet ”i blinde”.

Derfor er det bedst at benytte et billede med den rigtige størrelse, eller som minimum at beskære det i højde eller bredde, hvis det er for stort.

Sker der automatisk beskæring af billeder, så de passer til mobil?

Ja, systemet vil vise et centreret udsnit på mobil og tablet, hvis størrelsen for billedet er den anbefalede minimumsstørrelse og retningslinjerne for beskæring er overholdt, hvis billedet er større.

Hvis man uploader et billede, der er 1920 x 552 pixels, dvs. den anbefalede størrelse og ratio, kan man vælge et udsnit af billedet til mobil og til tablet, hvis der er dele af billedet, man vil have skal være i fokus på mindre udsnit.

Hvis man uploader et billede, der er større end det anbefalede minimum skal man beskære det og samtidig vælge det ønskede udsnit.

Hvordan redigerer jeg i titlen på en side i menuen?

Hvis du vil have en kortere titel på menu-linket i Drill-menu, Navigationselement eller Undermenu, kan du ændre linket uden at ændre sidens titel. Det kan være en god ide, hvis dine titler er lange og fx indeholder "... i København", som er godt at have med på sidens titel pga. visningen af søgeresultat i Google, men som måske ikke er nødvendigt i menuelementerne, fordi brugeren allerede er på kk.dk.

  1. Gå ind på: https://kkdk.webprod.kk.dk/admin/structure/menu/manage/main
  2. Vælg det menu-link du vil ændre og tryk "Rediger"
  3. Skriv i feltet "Titel", det du vil have menu-linket til at hedde
  4. Tryk "Gem".

Hvad sker der, når man fjerner en term i en taksonomi? Kan siderne så stadig fungere?

Ja, hvis en term i en af taksonomierne fjernes vil siderne, der er tagget med termen stadig fungere.

Næste gang du skal redigere siden, vil du dog ikke kunne gemme siden, uden at tilføje en ny term, hvis termen er obligatorisk.

Kan man søge interne sider frem, når man opretter et link i brødteksten eller i en Fold ud?

Nej, det er ikke muligt at søge interne sider frem, når du vil lave links i brødteksten i følgende indholdselementer:

  • Tekst
  • Fold-ud
  • Faktaboks
  • Kontaktboks

Du skal i stedet skrive /node/xxx (xxx=nodeid'et) til den side, du vil linke til, ind i feltet.

Ønsket om, at det bliver muligt at fremsøge sider, er noteret i en udviklingsbacklog, som et ændringsønske.

Er det muligt at få links til at åbne i en ny fane?

Det er kun Faktaboksen, at eksterne links automatisk åbner i en ny fane.

I følgende indholdselementer åbner links sat ind i Editoren altid i samme vindue/fane:

  • Tekst
  • Fold-ud
  • Faktaboks
  • Kontaktboks

Ønsket om at kunne definere, om links sat ind i teksteditoren skal åbne i samme vindue eller en ny fane, er noteret i udviklingsbackloggen, som et ændringsønske.

Hvad gør jeg ved fejlmeddelelse om, at mine ændringer ikke er gemt?

Hvis du får følgende fejlmeddelelse:

"Fejlmeddelelse

Indholdet er enten blevet ændret af en anden bruger, eller du har allerede indsendt ændringer. Det er derfor ikke muligt at gemme dine ændringer."

... er det sandsynligvis fordi systemet er timet ud i forbindelse med, at du har ville gemme nogle ændringer til en side. 

Indholdet er ofte blevet gemt alligevel, så hvis du benytter browserens "Tilbage"-knap, kommer du tilbage til redigering interfacet og vil se, at det indhold, du har tilføjet ikke er slettet. 

Tryk da "Gem" igen.

Der står "Indholdselement" i brødkrummen, hvad skal jeg gøre?

Hvis der står "Indholdselement" i stedet for sidens titel i brødkrummen er det sandsynligvis fordi du efter, at du har lagt siden i menu har ændre titlen. Det er ikke blevet registreret i systemet og derfor er url og brødkrumme ikke i overensstemmelse med titlen og derfor opstår fejlen.

Sådan udbedrer du fejlen:

  1. Klik på linket, der hedder Indholdselement i brødkrummen
  2. Rediger siden
  3. Klik checkmark "Tilføj til navigation/menu" fra under Menu i højresiden
  4. Klik checkmark til igen
  5. Tjek at siden ligger det rigtige sted i menuen
  6. Gem siden

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil fjerne et menupunkt, men beholde undersiderne?

Hvis du har behov for at fjerne et menupunkt i en drill-menu, som fx er en sektionsside på 3. niveau med drill-menu, skal du først flytte 4. niveau-undersiderne til et nyt menupunkt, før du sletter siden på 3. niveau. Ellers kan du ikke længere tilgå undersiderne, og de kan heller ikke flyttes til et nyt menupunkt.

Det gælder for sider på alle niveauer, at de først skal knyttes til en ny "forælder"-side, før du sletter den de oprindeligt er knyttet til.

Det er en fejl i systemet, som er meldt ind til rettelse.

Hvordan sikrer jeg, at en URL virker efterfølgende, hvis jeg er nødt til at slette siden?

Hvis du sletter en side og derefter sletter den helt fra systemets skraldespand, vil den anvendte URL blive frigivet. Hvis du ønsker, at den samme URL skal henvise til en anden side, skal du oprette et URL redirect fra URL'en til den ønskede side.

Læs vejledningen til oprettelse af URL redirects

Kan jeg gøre noget, hvis jeg får en fejlmeddelelsen: "This website encountered an unexpected error. Please try again later."?

Årsagen kan være, at forælder-siden ikke er blevet reindekseret i menuen efter, at den er blevet ændret. 

Det du kan gøre, hvis du har rettigheder til sektionssider, er at fjerne hakket i "Tilføj til navigation/menu" og sætte det igen umiddelbart efter. Tjek at siden har det rigtige overordnede link og gem siden. 

Det kan i nogle tilfælde gøre at fejlen på undersiden ikke opstår.

Hvis det ikke hjælper, skal du melde fejlen via ServiceNow.