Introduktion til basis-profilen

Få en helt overordnet introduktion til basis-profilen.

Formål

Basis-profilen er én af de 3 grundprofiler, der blev lavet på baggrund af en grundig foranalyse. De 2 andre grundprofiler er kkdk- og kampagne-profilen. Disse grundprofiler dækker nogle fælles behov på tværs af hele Københavns Kommune og driftsomkostningerne bliver derfor ligeligt fordelt for alle forvaltninger. 

Basis-profilen indeholder de vigtigste komponenter, for at kunne lave et velfungerende site, og med cirka 130 sites er basis-profilen den mest benyttede profil. 

Hvad kan basis-profilen

Bestiller du et website bygget på basis-profil, er du sikker på, at dine redaktører kun bliver konfronteret med de mest gængse funktioner, og der er lav sandsynlighed for at lave fejl. Basis-profilen afløser det tidligere multisite på den gamle platform, og opfylder dermed de samme behov. 

Hvad kan basis-profilen ikke

Du kan ikke oprette events på dette site, og den eneste integration der er bygget, er til KK-org i Kontaktboksen. Der er ikke oprettet andre integrationer på denne profil, som for eksempel integration til e-doc.