SEO og metatags

Hvis du ønsker, at søgemaskiner skal vise en anden titel eller manchet end dem, du viser på din side, kan du indstille Search Engine Optimization og metatags for websiden.

Formål

Når man søger på eksterne søgemaskiner, vil søgeresultatet oftest vise titel og manchet for de sider, der indgår i søgeresultatet. Hvis du ønsker at søgemaskinen skal vise en anden titel eller en anden manchet end det, du viser på din side, kan du ændre det under SEO (Metatag) i højre side, når du redigerer din side.

Sådan gør du

  1. Gå ind på din side og vælg Redigér.
     
  2. Vælg SEO (metatags) i kolonnen i højre side.
    • I feltet ’Sidetitel’ kan du ændre den titel, du ønsker vist i søgeresultatet: 
      - Slet indholdet i feltet og skriv den ønskede titel. 
    • I feltet ’Beskrivelse’ kan du ændre manchetten, som vises i søgeresultatet:
      - Slet indholdet i feltet og skriv den ønskede manchet.
    • Der skal ikke udfyldes andre felter.
       
  3. Vælg ’Gem’.

Retningslinje for god SEO i KK

Tips og best practice

Vis alle

Sådan opnår du bedre SEO

  • Sørg for at formatere overskrifter og brug gerne primære og sekundær søgeord. ​
  • Brug gerne punktopstilling på indholdssider.​
  • Sæt ikke indhold, der skal være søgbart i et fold ud-element. Teksten i et fold-ud element kan ikke indekseres af søgemaskiner.

Best practice for 'Sidetitel' (meta title)

  • Titlen bør være max. 50 til 60 karakterer inkl. mellemrum for god SEO.
  • Nævn de vigtigste keywords så tidligt i teksten som muligt.
  • Brug ikke specialtegn, da Google ser det som et stoptegn og dermed devaluerer de ord, der står efter tegnet. Eneste tilladte tegn er bindestreg (-) og pipe/adskillelsestegn (|)​.
  • Hvis der er plads tilovers inden for de 50-60 tegn, kan brandnavnet nævnes til sidst, fx Institutions navn fx "Kulturogfritid N" eller "Bolig til ældre".

Best practice for 'Beskrivelse' (meta description)

  • Beskrivelsen bør være ca. 150 til 160 tegn inkl. mellemrum for at udnytte pladsen til branding-budskaber samt påvirkning af click through rate (øger sandsynligheden for at en borger klikker på linket fra søgeresultatet).
  • Siteimprove identificerer det umiddelbart som et problem når metabeskrivelsen (manchetten) er under 110, eller over 160 tegn.
  • Den skal være unik - må ikke været gentaget på andre sider​.
  • Den må gerne gentage keywords fra title, da de bliver fremhævet med fed, men det er ikke et ranking-parameter.​
  • De bør indeholde opfordring til handling/call to action.

Eksempel

Eksemplet viser højre-kolonnen på en webside i backend og hvor du finder SEO felterne:

Søgning: KK.Dk Bostøtte til voksne med handicap